Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Charmerende to-etagers villa danner rammerne om vores børnehave

Hyggelige rammer i vores villa i Dagtilbud Hasseris

Børnehaven Juliane er en kommunal institution som er normeret til 58 børn (med en vippenormering på +/- 10%) i alderen 3-6 år. Børnehaven er en del af dagtilbud Hasseris, som består af i alt 12 daginstitutioner, med Anne-Mette Barrit som dagtilbudsleder. En stor, charmerende 2-etagers villa danner rammerne om vores børnehave, med sjæl og en intim atmosfære, og mange hyggelige kroge.

Der er mange muligheder i den gamle have

Vores legeplads bærer præg af at være indrettet i en gammel have, og er hyggelig med mange frugttræer og -buske, samt hyggelige kroge. Legepladsen er indrettet sådan, at den giver mulighed for mange forskellige lege, lige fra de vilde til de rolige. Den er blandt andet indrettet med legehuse, vejbane, boldbane, gynger, rutsjebane, bålplads, klatremuligheder mm. Vi bruger legepladsen meget, og er ude både om formiddagen og over middag. Ligeledes gør vi brug af de muligheder, der er i nærområdet.

Børnene gruppeopdeles efter alder

Børnene er delt op i 3 basis grupper: Spirrevipperne er vores yngstegruppe, der har grupperum nedenunder med tilhørende garderobe, toilet og puslebord. Spilopperne er vores mellemgruppe og hører til ovenpå, med garderober ved siden af køkkenet. Krudtuglerne er vores ældstegruppe med de kommende skolebørn og hører til på ovenpå med garderober ved siden af køkkenet. 

I løbet af året har vi forskellige aktiviteter på tværs af grupperne, bl.a. temauge for hele børnehaven; heldagstur for hele børnehaven; ture på kryds og tværs af grupperne; vi har fælles udedag hver fredag, samt samarbejder generelt på tværs, hvor det giver mening.

Er der noget, du mangler information om, så kontakt mig på esau-fb@aalborg.dk, jeg vil med glæde hjælpe.