Et godt læringsmiljø omkring måltiderne er noget vi prioriterer højt i Børnehaven Juliane
3 gange om dagen samler vi børnene i grupperne - kl. 8.45-9.15; 11.00-11.30 og 13.45-14.15.
- Her skaber vi ro, så børnene kommer ned i puls og får ro til kroppen og hovedet. Vi starter med 5 minutters 'gumletid' hvor der er helt ro til ørerne, og god mulighed for at gå på opdagelse i, hvad der er i madpakken.
- Vi øver opmærksomhed på hinanden og dannelse
- Vi øver turtagning i samtalen, at lytte og vente på det bliver min tur
- Vi snakker om maden, er nysgerrige på hvad hinanden har med
- Vi snakker om hvad vi har lavet og hvad vi vil lave
- Vi kan også her se, om børnene spiser noget, virker sløje eller andet
- Barnet kan mærke efter om det er sultent og hvad det har lyst til - det gælder ikke om at blive først færdig, da alle er færdige til samme tid
- Vi prioriterer at have nærværende voksne og ro omkring måltidet - derfor anmoder vi om at man ikke afleverer/henter sit barn i spise tidsrummene. Dog om eftermiddagen er det ok, lige så stille at liste ind og hente sit barn.
Vi anbefaler at børnene har en sund og varieret madpakke med, der dækker hele dagen. Vi er gerne behjælpelige med inspiration, ligesom vi vil gå i dialog med jer, hvis vi har nogle anbefalinger til jeres barns madpakke.
Særlige lejligheder:
Udover den daglige, almindelige mad, som skal være sund og varieret, vil der indimellem være særlige lejligheder, hvor det er tilladt med en smule mere usundt mad – dog altid med omtanke.
I børnehaven er følgende lejligheder defineret som særlige lejligheder, i samarbejde med forældrebestyrelsen:
- forældrearrangementer som sommerfest, arbejds-grilldag, julefest m.v.;
- børnearrangementer som julefrokost, påskehygge, risengrødsdag og lignende
- i forbindelse med tema-arbejde, årstidens gang. m.v.
- ældste gruppens afslutningsfest
Til fødselsdage må barnet gerne have en lille ting med som deles ud EFTER vi har spist madpakker. Det skal være noget barnet selv kan dele ud, og kan f.eks. være: rosinpakke, frugtstang, lille muffin, slikkepind, flødebolle, lille bolle med glasur og lignende.