Sådan fungerer sampasningen
Sampasning betyder, at dagtilbuddets institutioner samarbejder om pasning af børn i ferieperioderne og der derfor kun er åben i en af dagtilbuddets institutioner.
I Aalborg kommune er det besluttet, at der ved lavt fremmøde er mulighed for at holde sampasning på den konkrete dag. Lavt fremmøde er 45 %, hvilket betyder, at hvis 45 % eller færre af børnene efter forespørgsel hos forældrene forventes at have behov for pasning, er det muligt at holde sampasning på den konkrete dag.
Feriesamarbejdet understøtter kendskabet og samarbejdet på tværs af institutionerne i dagtilbuddet.
Fællesåbning i 0-6 års institutionerne
Fællesåbning er kun i 1 institution i ferieperioderne.
Valget af institution beror særligt på, at der er rammer og faciliteter til hele aldersgruppen.
Sampasnings perioder er, i dagtilbuddet på nuværende tidspunkt:
- Sommerferien (2 uger) - i 2025 er det uge 29 og 30
- Mellem jul og nytår.
- Dagen efter Kristi Himmelfartsdag
Børnenes tryghed sikres
Børnene vil så vidt det er muligt møde kendt personale fra deres egen institutionen, så de kan føle sig trygge, skønt de ikke er i deres vanlige miljø.
I dagtilbuddet er der udarbejdet retningslinjer for sampasning. Disse vil blive udleveret til forældrene i de konkrete perioder.